Support

Garanti

Generelt

Registrer dit produkt og Roland Scandinavia tilbyder dig en ekstra garantiperiode. Du skal registrere dit køb senest 12 måneder efter købsdatoen. Oplys købsdato og serienummer. Garantiperioden gælder fra købsdatoen og for følgende produkter:

  • 10 års garanti på KF-10, GP607, DP603, HP-504, HP-506, HP-508, HP603, HP605, HPi-50e, LX-17, LX-7 og LX-15e
  • 5 års garanti på BOSS Compact Pedaler
  • 5 års garanti på RG-piano, V-Piano Grand, V-Piano, C-330, C-380
  • 3 års garanti på Roland og BOSS produkter
  • 2 års garanti på Roland System Group
  • 2 års garanti på tilbehør

Roland Scandinavia giver garanti og teknisk support på alle Roland, BOSS og Rodgersprodukter, der er købt hos autoriserede forhandlere. Er dit Rolandprodukt købt udenfor Norden (Danmark, Sverige, Norge eller Finland), så er det ikke omfattet af denne garanti eller tekniske support. Hvis du overvejer at købe et instrument udenfor Norden, bør du sørge for at læse de garantiforpligtelser, der foreligger i det givne land inden køb.

Roland Scandinavias garanti dækker materialeomkostninger og lønninger til teknikere. Bemærk at garantien ikke omfatter transportomkostninger til og fra Roland Scandinavia eller en Roland-autoriseret reparatør. Garantien omfatter ikke fejl, der er opstået pga. almindelig brug/slitage, og/eller fejl som er opstået ved misbrug af instrumentet i henhold til sikkerhedsforskrifterne. For at garantien skal gælde, skal en evt. reparation være udført hos Roland Scandinavia eller på et Roland-autoriseret værksted.

Ekstra garanti

Når du køber et Roland, BOSS, Cakewalk eller Rodgersprodukt, så er det købeloven i det land, hvor du køber produktet, der gælder. Dog tilbyder Roland Scandinavia en ekstra garantiperiode på dit nye produkt (som nævnt ovenfor), hvis du registrerer dig indenfor 30 dage fra købsdatoen og hvis du har købt produktet hos en autoriseret Rolandforhandler i Danmark, Norge, Sverige eller Finland. Når du registrerer produktet skal du oplyse købsdetaljer, herunder serienummer, som derefter kontrolleres for at afgøre, om enheden oprindeligt blev indkøbt gennem Roland Scandinavia. Hvis produktets serienummer ikke er anerkendt af vores system, vil du blive henvist til det sted hvor du købte produktet. Hvis serienummeret anerkendes af Roland Scandinavia, er registreringen afsluttet.

Andre fordele

Udover at du får ekstra garanti ved registrering, så får du også mulighed for at være med i Rolands VIP klub:

  • Du kan sige ”ja tak” til at modtage Rolands nyhedsmail og være på forkant med information fra Roland omkring produktnyheder, produktdemoer, spændende artikler om musikere, koncerter, events, konkurrencer og meget mere
  • Du har gratis adgang til Rolands telefonsupport, som har åbent mandag til tordag kl. 14-16 og fredag kl. 9-11. Telefonnummeret er 39 16 62 29 og du er meget velkommen til at ringe. Vi svarer også på support via email: support@roland.dk

Support

Quick Links