Historien bag Roland Boutique SerienEt interview med de legendariske udviklere af JUPITER-8, JUNO-106 og JX-3P synthesizere

Hvad er jeres ærlige mening omkring Roland Boutique-serien? Som udviklerne af de originale produkter, hvad er jeres indtryk, da I hørte om de nye genskabelser?

Takahashi:Jeg havde hørt om denne produktserie ret tidligt takket være min position i firmaet, og jeg var ret begejstret, for at være helt ærlig. Jeg var især begejstret over udgivelsen af en simulering af et af de produkter jeg var involveret i for flere årtier siden. Synthesizere fra dengang havde et unikt feel, som kun kommer analogt, så jeg var spændt på hvor meget af det, der kunne genskabes digitalt. Jeg vidste, at udviklingsholdet bag Roland boutique-serien arbejdede hårdt på dette. Jeg var ikke bare interesseret, jeg var virkelig spændt.

Matsui:Jeg er ikke længere i firmaet, så jeg havde ikke hørt om dette indtil for nyligt, da der var en der nævnte at "vi arbejder på det her projekt, der relaterer til JP-3X." Jeg var ærligt talt rigtig glad for at høre dette. Jeg var rigtig glad for at høre, at Roland ville lancere et produkt i en ny form, som jeg dengang havde haft del i udviklingen af. Og det er fordi JX-3P var et meget specielt produkt for mig.

Har du nogle spændende minder omkring JX-3P?

Matsui:Den synth blev udviklet på Rolands Matsumoto-fabrik. Jeg arbejdede på Matsumoto dengang og var involveret i udviklingen af guitar-synths. Guitar-synths op til GR-300 og GR-100 var baseret på at konvertere pitch til CV (Control Voltage) signal, som så ville trigge en analog synth. Men for næste generation af guitar-synths besluttede vi at bruge et design, hvor pitch blev konverteret til MIDI, som så ville kontrollere lydprocessoren digitalt (selvom lydprocessoren selv stadig var analog). Vi undersøgte hvordan guitarister brugte GR-300 og GR-100 og opdagede, at de ikke lavede mange lyde selv. [Griner.] Og hvis det var sådan det var, besluttede vi os for at lave en enkel og let at bruge synth med presets. Og det var starten på GR-700-projektet.

Den [GR-700] ville have en indbygget pitch-til-MIDI konverter og en lydprocessor med presets. Men selv hvis dette blev en preset synth ville det stadig være for svært at lave lyde uden nogen drejeknapper. Så vi lavede en programmer - udelukkende til udviklingsformål - så vi kunne ændre lyden. Senere i processen bemærkede en af vores overordnede, at "I kan tilslutte et keyboard til den og lave en polyfonisk synth, kan I ikke?" [Griner.] Så det var på den måde at JP-3X opstod. Grunden til, at det er en seks stemmers polyfonisk synth er, at den startede som en sound engine til guitar-synths, og guitarer har jo seks strenge. [Griner.]

GR-700 blev lanceret i 1984, og JX-3P i 1983. Så det du siger er, at udviklingen af GR-700 var startet tidligere og at JP-3X var et produkt heraf?

Matsui:Ja, det er rigtigt. Lanceringen af GR-700 blev forsinket en smule fordi en controller tog lidt ekstra tid at udvikle. Vi besluttede at lancere JX-3P og også at lancere programmeren, som vi havde brugt under udviklingen, og døbte den PG-200. Og som info, så står "3P" i JX-3P for "Programmable Preset Polyphonic."

Kan du dele nogle historier om JUNO-106?

Izuchi:Vi brugte et design med én oscilator til JUNO-serien for at reducere omkostningerne, men lyden endte med at blive spinklere end eksempelvis JUPITER-8 eller JX-3P, der brugte to oscillatorer. Så vores fokus i udviklingen af JUNO-serien var at producere fede og fyldige lyde med blot en oscillator. For at opnå dette implementerede vi forskellige strategier, såsom at tilføje chorus og booste low end når high-pass-filtret ikke var aktivt. Så den neutrale indstilling er blot et enkelt trin op fra nul på high-pass-filtret. [Griner.]

JUNO-106 nyder stadig en utrolig popularitet. JUNO-60 er også i høj kurs og sælges for meget høje priser på brugtmarkedet. Er kredsløbene i JUNO-106 og JUNO-60 meget forskellige fra hinanden?

Izuchi:Vi brugte rigtig mange penge på JUNO-60. [Griner.] Vi brugte dele og komponenter i meget høj kvalitet. Hvis jeg husker rigtigt, så kostede JUNO-60 omkring 240.000 yen (ca. 13.500 kr.) mens vi skar omkring 100.000 yen af prisen på JUNO-106 til omkring 130.000 yen (ca. 7.300 kr.) Vi ville bare holde prisen nede på JUNO-106, uanset hvad.

Hvad med JUNO-60 og JUNO-6?

Izuchi:Alt omkring lyden i de to modeller var præcis det samme. Så lydene du fik skulle være præcis de samme. Så en JUNO-60 er faktisk en JUNO-6 med en tilføjet patch memory feature.

Har I nogle historier omkring JUPITER-8?

Takahashi:Alene det enorme omfang af denne synth, gjorde alting særdeles udfordrende. Kredsløbene i enheden var arrangeret i to lag og der var mange printplader, jeg husker ikke præcist hvor mange, dog. Der var også rigtig mange dele og komponenter, og de skulle alle sammen virke perfekt. Eftersom det var en analog enhed var der en masse ting der skulle justeres. Du kunne indstille en del så den var helt perfekt, men det gjorde så, at en anden del røg helt ud, så det var hårdt arbejde. Det var en tung synth, med så meget proppet ind i den, og der skulle to mand at bære den.

JUPITER-8 kostede 980K yen (ca. 55.000 kr.) i de dage. Havde i en pris I gik efter, da I udviklede den?

Takahashi:Konceptet for det produkt var, at lave den bedste synth nogensinde, så vi tænkte ikke over prisen.

Matsui:Mr. Takahashi har været inde på analoge kredsløbsindstillinger, og det minder mig om da jeg lige var kommet til Roland og blevet ansat i et område, der var ansvarlig for at samle og kontrollere SYSTEM-700 synths. Der var flere end 100 semi-fixed resistorer i SYSTEM-700 og jeg husker at arbejde fra morgen til sen aften på at indstille dem. [Griner.] Det var fra denne oplevelse at jeg besluttede, at hvis jeg skulle udvikle synths, så ville jeg designe en, der ikke krævede alt dette besværlige arbejde. Så med JX-3P implementerede vi et digitalt design og minimerede antallet af dele der skulle indstilles.

Izuchi:JUNO-serien var de første til at bruge digitalt styrede oscillatorer og kernen i det setup var NEC μPD8253-chippen. Faktisk var JUNO-serien ikke de første til at bruge denne chip. Den første gang vi brugte den chip var i et tidligere produkt kaldet EP-09 (et elektrisk klaver). Det virkede ret godt i det produkt så vi besluttede også at bruge det i synths.

Matsui:DCO'er gav en stabil stemning, men de var svære at finstemme. DCO'er var 16-bit i de dage og det var vanskeligt af justere små afvigelser i oscillatorfrekvensen. Så det var udfordrende af få finstemninger, der lød godt. Så efter at have brainstormet designede vi en analog-controller master oscillator til DCO på JX-3P og finstemte ved at indstille denne oscillator. Så man kan sige, at dette var et analogt/digitalt hybridkredsløb. Oscillatoren styres digitalt men den bibeholder noget af den analoge karakter og giver en stabil stemning.

JX-3P var den første synth, der understøttede MIDI. Har I nogen historier om det?

Matsui:Da vores JX-3P prototype var næsten færdig foretog vi nogle verificeringseksperimenter for MIDI med folkene fra Sequential Circuits i USA. Jeg kunne ikke være der, så andre af vores ansatte tog derover. Jeg tror det var året før Winter NAMM Show 1983 at MIDI standarden blev annonceret. Vi sammenkoblede to synths, vores JX-3P prototype og en Sequential Circuits synth - jeg tror det var Prophet-600 - via MIDI og viste hvordan man kunne spille på keyboardet på de ene synth og producere lyde på den anden. Publikum klappede da de så dette. [Griner.]

Det sagt, så trods antallet af notes var perfekt matchet virkede pitch bend ikke rigtig og jeg kan huske at jeg modtog et telefonopkald fra en forvirret ansat, der sagde "pitch bend går den modsatte vej!". [Griner.] Jeg husker, at jeg svarede noget med "Vi har ikke besluttet os for en protokol endnu, så det er lige meget hvad vej den går. Du bestemmer". Dette blev skabelonen for MIDI standard. I dag kan vi let kommunikere via email, men i de dage havde vi kun telefonen. Derudover, når vi skulle tage os af detaljer såsom pitch bending, så skulle vi tage vare på forventninger og præferencer fra begge sider, så det var lettere vanskeligt at koordinere dette. [Griner.]

Er der hos Roland situationer, hvor ingeniører underviser yngre ingeniører i know-how og teknikker? Noget i retning af videndeling?

Matsui:Jeg skal ikke udtale mig om de unge mennesker i dag, men jeg tror ikke vi underviste i noget til de yngre dengang.

Izuchi:Ja, ja. Vi lavede bare de ting vi havde lyst til.

Takahashi:I de dage, hvis jeg var involveret i et projekt som del af et hold, så ville jeg blot suge til mig af know-how fra at iagttage mine ældre kolleger. Det tror jeg ikke har ændret sig meget med unge mennesker i dag, så jeg tror det handler om at suge viden til sig hvor man kan, uden decideret at blive undervist.

Nu til dags, på grund af disse produkter (simulationer af klassikere) får jeg en masse spørgsmål fra yngre ingeniører. Jeg ser ikke mig selv som en form for legende, men jeg tror de yngre folk refererer til mig som "Takashi-san, der lavede analoge synths". [Griner.] Så jeg giver da råd når jeg bliver stillet spørgsmål omkring dette område. Jeg har også oplevet noget lignende med AIRA TR-8, hvor ingeniøren, der var involveret i udviklingen af den originale TR-808, skrev et program baseret på kredsløbsdiagrammet og gav gode råd omkring hvordan de kunne reproducere originalen. Hvis det ikke var for det produkt, så tror jeg ikke vi havde haft muligheden for at videregive designet af TR-808 eller TR-909 til yngre ingeniører.

Hvad med den nye Roland Boutique serie?

Tojo:Denne serie er baseret på ACB (Analog Circuit Behavior) teknologi, så vi modellerede originalerne kredsløb og gik først så langt vi kunne selv. Men selv da røg vi ind i problemer, som vi ikke kunne løse selv, så vi blev nødt til at snakke med de ældre ingeniører.

Izuchi:Mit råd var "Sørg for at lave "præcis dette" helt rigtigt."

Hvad mente du med "præcis dette"?

Izuchi:Det var [JUNO-106'erens] chorus. Jeg gjorde det klart "bare sørg for at chorus bliver helt rigtig." [Griner.]

Hvad er dit indtryk af den nye Roland Boutique serie?

Izuchi:Da jeg først så [JU-06], der syntes jeg, at det var en sjov gadget. Men da jeg hørte hvordan den lød, så indså jeg, at dette ikke var nogen gadget. Det var som at spille en rigtig JUNO-106 og jeg var imponeret over hvor præcis en simulation det var. Jeg ved ikke om det var min skyld, men det endte med at være en helt fantastisk reproduceret chorus. For et par uger siden besluttede jeg, at jeg ville lytte til lydene mere grundigt, så jeg afspillede dem i et lydsikret rum, og jeg var blæst helt bagover. Jeg var imponeret over ACB-teknologien og at den kunne virkeliggøre en sådan grad af simulering blot fra en kredsløbstegning af den originale enhed.

Tohyama:Der er gået mange år siden den første JUNO-106 blev lanceret, så da jeg kiggede på de originale enheder var der forskelligheder enhederne imellem. Det var vanskeligt at beslutte hvilken en vi skulle simulere.

Tojo:En BBD (et komponent til at forsinke audiosignalet) støjer mere som årene går. Den første originale enhed vi checkede havde en del støj, men en anden vi testede senere var bedre vedligeholdt, og havde derfor mindre støj Så vi justerede mængden af støj til der, hvor det hele lød godt.

Matsui:Jeg har kun prøvet JX-03 et kort stykke tid, men mit umiddelbare indtryk er, at den er virkelig godt lavet. Jeg vil gennemgå den mere grundigt det kommende stykke tid.

Som udviklere af de originale synths, har I nogle spørgsmål eller kommentarer til udviklerne af Roland Boutique-serien?

Matsui:Os gamle drenge var bare virkelig glade for, at vi laver disse produkter. [Griner.] Begejstringen var det vigtigste for os. Var I alle sammen begejstrede da I udviklede disse nye produkter?

Tojo:Ja vi var. Jeg fik job hos Roland fordi jeg elskede Roland synthesizere og brændte for at lave disse produkter selv. Så det var spændende at genoplive synths, som jeg beundrede så meget dengang, med mine egne hænder. Det var virkelig sjovt.

Ohnishi:Også her. Indtil nu havde jeg, siden jeg blev en del af Roland, været en del af udviklingen af instrumenter uden keyboard, og dette projekt var virkelig sjovt, eftersom det var min første mulighed for at være en del af udviklingen af et keyboard - et, der var baseret på JUNO-106, en synth jeg selv engang ejede.

Tohyama:Jeg har på fornemmelsen, at med denne slags instrumenter, jo flere features du propper i dem, jo større er chancen for, at de bliver redskaber snarere end musikinstrumenter. Alle tre synths, som vi baserede vores udvikling på har så powerfuld og unik en karakter, så igennem hele processen havde jeg en større fornemmelse end nogensinde af, at jeg lavede musikinstrumenter.

Matsui:Det giver sig selv, at du kan ikke lave et godt instrument med mindre personen, der laver det er begejstret over det.

Takahashi:Præcis som Mr. Izuchi nævnte tidligere, i vore dage lavede vi produkter, som vi virkelig gerne selv ville eje. Selvom vi fik skæld ud af vores overordnede, så lavede vi stadigvæk hemmeligt de ting vi ville. [Griner.] Og resultatet er, at vi var i stand til at lave produkter som disse, som har fået så meget anerkendelse. Der var selvfølgelig også dem, der endte med at være kommercielle fiaskoer. Og sådan skal det jo være.

Matsui:Uanset hvad, så er ACB en fantastisk teknologi. Da vi udviklede JX-3P fokuserede vi meget på lyden, så vi brugte en del tid på tune hardware og software. Vi arbejde hårdt på lydene i den synth, og nu kan de ret nemt reproduceres i den digitale verden. Jeg er, på en eller anden måde, misundelig på ingeniører i dag - eller nærmere, så ønsker jeg, at jeg stadig var mellemleder hos Roland i dag. [Griner.]

Tojo:Det siger du godt nok, men der ville ikke være nogen JX-03, hvis du ikke havde udviklet JX-3P da du gjorde.

Matsui:Det er sandt. [Griner.]