Worldwide Socal Network

Hvad er forskellen mellem de nye TD-25 og gamle TD-15 V-Drums?



Grib straks stikkerne! Der er ”a new kit in town”. De nye Roland TD-25 V-Drums var det store trækplaster på Musikmesse 2015 i Frankfurt. Alle drejede hovedet, tabte kæberne og flokken bissede! Set fra pengepungen placerer TD-25K(ca. 15.500 kr) og TD-25KV (ca. 21.000 kr) sig i midten af V-Drums-serien og overtager dermed fra den roste TD-15-serie. Men alle ønsker at vide: Hvad er der ændret?

Der er ikke tale om en "rebranding" eller en "ansigtsløftning". De nye TD-25 sæt repræsenterer et helt nyt koncept, som afviger stærkt fra TD-15, der nu udgår. På grundlag af feedback fra professionelle trommeslagere har de nye sæt fået alt det, du har brug for (og ikke noget, du ikke har brug for).

Du vil opdage et mere kraftfuldt TD-25 modul med bedre trommelyde. Modulet har en strømlinet brugergrænseflade, hvor du kan betjene sættet, vælge og redigere kits i farten. Musik kan importeres hurtigere end før via USB eller smartphone, mens et ny optagesystem gør det nemt og smertefrit at optage professionelle demoer og dele din musik online. Nogen spørgsmål...?

Er der noget særligt ved den nye TD-25 modul?

Modulet er vel nok den altafgørende forskel. TD-15 lydmodulet var måske fantastisk, men TD-25 overgår det! Modulets nye hjerne stammer fra TD-30 processoren - vores flagskib - så det leverer en højere kvalitet trommelyd med større udtryk end TD-15, til samme pris. Modulet håndterer dit arbejde med stikkerne langt mere nuanceret. Trommeslagere har meldt tilbage, at de ikke ønsker hundredvis af ligegyldige trommesæt-simuleringer, så vi har prioriteret TD-25s hukommelse herefter: De 18 preset kits, der tilbydes i TD-25, er færre end de 50 på TD-15, men de er i en helt anden klasse.

Så det handler om kvalitet, ikke kvantitet?

Præcis. Den centrale kerne af indbyggede kits i TD-25 har hele det dynamiske område du får fra TD-30 modulet. Dvs. kreative teknikker som kantslag, rolls, flams og ghostnotes, der bygger på Rolands ikoniske SuperNATURAL -teknologi og Behaviour Modelling. Plus, hvis du vil have flere kitmuligheder, vil der løbende være gratis sæt, du frit kan downloade fra TD-25s hjemmeside.

Hvordan betjener man TD-25 sammenlignet med TD-15?

Igen, det er mere strømlinet. De 18 kits er opdelt i seks kategorier efter genre ('Rock', 'Jazz' osv). Man kører dem igennem med det enkle drejehjul i midten og vælger derefter et kit. Trommeslagere har givet feedback til os og det viser sig, at nogle V-Drums-ejere har været forsigtige med at redigere i fabriksindstillingerne. Derfor har vi for TD-25 udviklet et mere enkelt system, der så at sige har direkte hul igennem. I stedet for lagdelte skærmmenuer, har hver tromme en dedikeret knap. Tryk fx på knappen ”snare"(eller slå på en pad) og du kan direkte starte med at redigere parametre som volumen, dæmpning og tuning. Selv under et gig er det blevet nemt at tweake et kit, som fx at bytte en maple lilletromme ud eller indstille alle tammer samtidigt. Laver du en fejl, får ”Undo” dig hurtigt tilbage til udgangspunktet. Al respekt for TD-15, men det var ikke helt så intuitivt.

Jeg elsker at ”jamme” med backingtracks, kan jeg stadig gøre det på TD-25?

Selvfølgelig kan du det. TD-15 havde indbyggede backingtracks, men vi tror at TD-25 med de nye fleksible tilslutningsmuligheder er mere jam-venlig. Ud fra devicen less-is-more, er der ingen backingtracks i modulet (undtagen et til demoformål). Men trommeslagere kan afspille WAV/MP3-filer fra en USB-stick eller tilslutte en smartphone via mix in stikket. Man kan endda loope og indstille afspilningshastigheden på særlige tricky passager, indtil du har naglet dem. Igen: det er de funktioner, du har brug for, ikke småfnug, du ikke har brug for.

Hvordan er TD-25s padkonfiguration sammenlignet med TD-15?

Det er en bedre spilleoplevelse, mere tro mod fysik akustiske trommer, takket være opgradering af et par pads.

Både lilletromme og hi-hatten er områder hvor TD-25K kan prale, i forhold til den tidligere TD-15K model. TD-25K nyder godt af en større lilletromme, PDX-100, der understøtter ”positional sensing” (registrerer hvor din trommestik lander). Du kan simpelthen ikke undgå at bemærke at VH-11 V-Hi-hatten passer til et akustisk hi-hat stativ. Før nu har du været nødt til at ”købe op” til TD-15 KV for at få fingre i det.

Stil dig op på en skammel ved TD-25 KV kittet og du vil opdage, at "full mesh design” betyder, at skindet går helt til kanten på hver tom pad, mens de større PD-85 og PDX-100 tom pads giver dig et større areal at spille på. Et CY-12C 12 "crashbækken nr. 2 er jo også velkommen. Et er jo aldrig nok.

Er det nemmere at lave optagelser med TD-25?

Sammenlignet med TD-15, er det endnu et skridt fremad. Nogle trommeslagere elsker at bruge MIDI til at trigge software og registrere deres beats - mens andre finder det mere forvirrende. Uanset om du vil oprette en prof demo, dele din musik på nettet eller evaluere på dit spil, er den indbyggede optagefunktion i TD-25 en hurtigere og nemmere måde at optage dine beats på. Hurtigere end TD-15s Quick Rec funktion. Forestil dig et scenarie: Du får en e-mail fra din sanger, der beder om et beat til backing af et nyt riff. I stedet for at rode med mikrofoner og software, downloader du bare hans riff til et USB-stick, uploader det til TD-25 og spiller sammen med det, indtil du har fået styr på din part. Optag derefter dit trommespor (med/uden klik), eksporter via USB og send ham det færdige.

Nyheder