Roland støtter "Pas på hørelsen"
Dansk Musiker Forbund sætter fokus på hørelsen med fire musikalske temaaftner på spillesteder i maj, så musikere kan få ny viden om deres vigtigste redskab – ørerne – og om hvordan de beskytter deres hørelse bedst mulig. Roland er med. Kom forbi og prøv vores helt nye V-Drums:
TD-30K og
TD-15KV.
Ny forskning viser, at alle musikere uanset instrument har brug for at passe bedre på hørelsen.
Høreproblemer kommer bl.a. fra deres eget instrument, og fra for høj lyd for længe ad gangen. Så både klassiske og rytmiske musikere og musikundervisere kan få lidelser som tinnitus og hyperacusis.
Dansk Musiker Forbund sætter med de fire temaaftner fokus på, hvordan man kan forbedre musikeres, musikunderviseres og lydfolks arbejdsmiljø, og vil
samtidig sprede budskabet om at passe på hørelsen. Derfor er arrangementerne gratis for alle musikere.
Arrangementet finder sted følgende steder Aalborg, tirsdag den 22. maj på Skråen
Aarhus, onsdag den 23. maj på VoxHall
Odense, tirsdag 29. maj på Kansas City
København, onsdag den 30. maj på Lille Vega Program: - Rapperen Per Vers er førstegangsbruger af in-ear-systemet. Han fortæller om opstartsproblemer og tilvænning fra støbning af ørepropper til scenen.
- X Factor Trioen er superbrugere af in-ear-systemet. De demonstrerer, hvordan de bruger systemet, og vil forklare om fordele og ulemper som musiker. Der er mulighed for at stille spørgsmål.
- Musiker og fagbladsredaktør Henrik Strube har selv tinnitus, og har gennem årene skrevet både artikler og bøger om høreskader. Som vært aftenen igennem vil han fortælle om forskellige hørelidelser, samt give gode råd til musikere om, hvordan man kan passe på hørelsen.
- Psykolog Philip Sibelle fra Tinnitusklinikken fortæller om, hvad der sker med én, og hvad man skal gøre, hvis man har fået en hørelidelse.
- Audiovox præsenterer publikum for formstøbte ørepropper og in-ear-produkter. Og tilbyder støbning af in-ear-propper samme aften.
- Prøv hørevenligt gear fra kl. 19-20. Bl.a. elektroniske V-Drums fra Roland, Silent-instrumenter fra Yamaha og det lydløse ”øvelokale” Jamhub fra Crafton.
Læs mere og tilmeld dig gratis her. 